En usædvanlig oplevelse på Bosei
Elever og gæster, der var i sportshallen til Åben Højskole på Idrætshøjskolen Bosei, fik sig lidt af en overraskelse, da Master Ko gik på scenen og gav en prøve på sin sublimbe teknik i den gamle kampkunst: Taekkyon
Master Ko Tai-Jeong har 9. dan i Taekwondo, hvilket betyder, at den tidligere danske landstræner har den næsthøjeste grad, som er muligt og den højeste i Danmark idag. Samtidig er Master Ko en af de få udøvere i denne del af verden af den endnu ældre kampkunst Taekkyon. De ca. 300 personer, der var tilstede ved Åben Højskole fik sig en usædvanlig oplevelse, da Master Ko pludselig gik på scenen og udførte lidt af en sensation. Ko Tai-Jeong har ikke optrådt på denne måde for offentligheden i mange år – ikke engang på Bosei, hvor han idag har sit daglige virke som underviser.
Tak til Johny Gramberg for videoen.