Tag på skirejse med højskolen
Kom tættere på naturen og dine højskolevenner, når vi tager til Idre Fjäll i Sverige.
Dagene går med alpint skiløb, snowboard, langrendsski og måske en tur i hundeslæde.
Aftenerne går med højskolesang om bålet i den gamle bjælkehytte, en tur i sauna med plads til at rulle sig i sneen eller madlavning i hytterne. Det er svært at finde noget hyggeligere her i livet end en skitur med sin højskolevenner!
Fra nybegynder til øvet
På hvert forårshold tilbyder vi en skirejse til Idre Fjäll i Sverige. Vi kører i bus til vores hytter, som har eget køkken og sauna, og ligger fantastisk placeret lige ved pisten med ski in – ski out. Vi vælger netop dette område fordi der både er plads til nybegynderen og den rutinerede, og fordi Idre Fjäll har alt, hvad nordisk skikultur har at byde på.
Der er undervisning hver formiddag i enten ski, snowboard eller langrend så uanset hvilket niveau du er på, vil du blive udfordret i løbet af ugen.
Alt dette får du med
Skirejsen koster ca. kr.: 5.500, – og inkluderer: Transport i bus | Logi i lækre hytter tæt på pisten med egen sauna | 5 dage på ski med liftkort og ski/snowboardleje |1 dag med langrendsski (hvor man også har sine andre ski/board | Forsikring | Pizzaaften og bålaften med lækkerier.
Deltagende elever betaler yderligere kr.: 350/person til en fælles pulje, som dækker forplejning. Elerverne køber ind og tilbereder selv maden i hytterne.
Du kan se alle rejsemulighederne på de enkelte semestre her.
Har du spørgsmål vedrørende skirejsen til Sverige eller højskoleopholdet, så ring til os på tlf. 55 90 90 90 eller skriv på [email protected]. Du kan også komme forbi højskolen og høre mere.