Idrætshøjskolen Bosei søger livreddere
Idrætshøjskolen Bosei søger livreddere på timebasis – med start hurtigst muligt.
Vil du være med til at skabe et trygt og indbydende miljø, hvor vores svømmehalsgæster kan nyde en varieret og sikker svømmeoplevelse? Vi søger nu flere engagerede livreddere til at styrke vores team og sikre, at vores gæster kan føle sig trygge og godt tilpas. Om du blot kan et par timer en enkelt dag eller flere timer flere dage, så er du velkommen til at kontakte os.
Om Idrætshøjskolen Bosei:
Idrætshøjskolen ligger i naturskønne omgivelser ved Præstø og har japanske rødder. Navnet Bosei betyder ’at stræbe efter stjernerne’. Vi er en højskole for ca. 90-100 unge mennesker, og er samtidig et kursuscenter for virksomheder og foreninger med bygningsfaciliteter op til 250 sovepladser, undervisningslokaler, storkøkken, haller og svømmehal samt tilhørende udearealer med boldbaner, haver og gartneri. Vi har en målsætning om øget grøn omstilling også i vores drift.
Arbejdssted:
- Svømmehallen på Idrætshøjskolen Bosei, Evensølundvej 5, 4720 Præstø
Arbejdstid:
- Typisk onsdage og fredage mellem 16:00 og 21:00
- Søndage mellem 08:00 og 13:30 – evt. kun hver anden søndag
- Om du blot kan et par timer en enkelt dag eller flere timer flere dage i ovenstående tidsrum, så er du velkommen til at kontakte os.
Arbejdsopgaver:
- Overvåge svømmeområderne for at sikre gæsternes sikkerhed
- Udføre redning i nødstilfælde og yde førstehjælp efter behov
- Håndhæve svømmehallens regler og politikker
- Vejlede gæster ved behov og besvare spørgsmål
- Muligvis undervise i Aqua fitness
- Muligvis udføre saunagus
Kvalifikationer:
- Gyldig bassinlivredderuddannelse og førstehjælpscertifikat. Begge kan tilbydes fra Idrætshøjskolen Bosei, men vi fordrer, at du har det allerede
- Erfaring som livredder er en fordel
- Erfaring med Aqua fitness og saunagus erfaring en fordel
- Evnen til at handle hurtigt og effektivt i nødsituationer
- God kommunikationsevne og venligt væsen
- Der er ingen præferencer for alder eller køn
- Du skal kunne svømme og bestå en bassin-livrederprøve årligt
Ansøgning:
Du bedes maile din ansøgning med diverse relevante papirer og certifikater til Drifts- & Serviceleder Martin Mundus.
Eventuelle spørgsmål vedrørende stillingen kan også rettes til Martin Mundus på mobil 42 22 65 15 eller direkte tlf. 55 90 90 62.
Ansøgningsfrist:
Vi vil løbende indkalde til samtale, så send din ansøgning snarest mulig. Alle henvendelser behandles fortroligt.