Japansk keramik og raku
NB. Lukket for tilmelding.
Kurset afholdes d. 7.-10. februar 2020 og tager udgangspunkt i japanske teknikker og traditioner i udformningen af kopper, teskåle og hvad du ellers kunne drømme om.
På dette kursus vil du blive vejledt i formgivning, glasering og raku-brænding af forskellige stykker keramik, for eksempel den japanske teceremoni-skål kaldet en “chawan”. Traditionelt har fremstillingen af disse været en spirituel eller meditativ praksis i sig selv, og vi vil på kurset også være bevidste om vores indre landskaber, og hvordan de afspejles i det formede ler.
Det er vores ønske at komme hele vejen rundt og støtte udformnings-processen med blandt andet daglige meditationer af siddende eller mere gørende karakter, oplæg om historie, traditioner og æstetik, hvordan disse hænger sammen med zenbuddhismen, og hvordan du måske kan tage elementer herfra ind i dit liv gennem keramikken.
Dette kursus kan med fordel kombineres med zen-meditationskurset d. 10.-13. februar. Det tager udgangspunkt i både zazen, den siddende meditation, samt te og bevægelse som meditationspraksis, og giver dig mulighed for at bruge dine nylavede te-skåle i ceremonier og hverdags-meditationer med kinesisk og japansk te.
Hvis du ønsker at fordybe dig fuldstændig med 10 dages udforskning af zen-buddhismen og nogle af dens klassiske discipliner, kan du yderligere tilvælge kurset i sumi-e, japansk tuschmaling, d. 7.-10. februar, hvor du vil have mulighed for at forlænge din meditative tilstand ud i penselstrøgene og de enkle, naturlige motiver.
Kurset sluttes af med en ceremoni, hvor vi indvier skålene ved at drikke matcha af vores egen chawan i et ægte japansk te-rum.
Lidt historie:
Raku er en måde at brænde keramik på. Raku betyder “rendyrket nydelse” eller “glædelige omstændigheder”. Det siges, at rakuteknikken opstod efter en naturkatastrofe i Korea i det 15. århundrede. Genopbygningen skulle gå hurtigt, og pottemagere fik til opgave at lave store mængder tagtegl. Fordi de skulle skynde sig, begyndte de med tang at tage de varme tegl ud af ovnen. Det gik godt, for de opdagede, at teglene hverken fik revner eller gik i stykker. Grundet det høje sandindhold i leret kunne de tåle det hurtige skift fra den varme ovn til den kolde luft.
Betegnelsen “raku” opstod først, da teknikken bredte sig til Japan og de zenbuddhistiske teceremonier. Det var temesteren Sen No Rikyu (1522-1591), kendt som teceremoniens fader, der bad keramikeren Chojiro Raku om at lave teskåle til brug i ceremonierne. De blev lavet ud fra Sen No Rikyus principper om “wabi-sabi”, der er et af de mest centrale begreber indenfor traditionel japansk æstetik. Det er svært at oversætte, men wabi omhandler enkelhed, stilhed og den alenehed, man kan finde i naturen væk fra samfundet, mens sabi er skønheden i det patinerede, ældede, uperfekte og erkendelsen af altings forgængelighed, som er fundamental i buddhismen.
Ideen var at lave selve fremstillingen af teskåle til en spirituel handling, ligesom selve teceremonien. Glasuren var ofte meget simpel og foden uglaseret, for det var der, sjælen skulle åbne sig. En enkel og beskeden hverdagsskål til det jævne menneske. Rakuskålen var nu ligesom teceremonien. Det gjorde rakuen til den, der opfattes som den “rigtige” teskål til ceremoniel brug. I dag er rakuprocessen stadig meget simpel, og det er spændende at se, hvad der kommer ud af den. En så simpel måde at brænde på kan give mange oplevelser og forskellige udfald.
Program
Dag 1
Ankomst, rundvisning, oplæg om japansk æstetik og eksempler på lertøj såsom japanske te-skåle, lav din egen kop og skål, oplæg om zen og meditation i arbejdet med keramik.
Dag 2
Morgenmeditation, oplæg om raku og zen-æstetik, lave mere keramik, bisque-fyring, svømmehal.
Dag 3
Morgenmeditation, udforskning, gåtur i natur, “æstetik-adventure”, glasering, brænding.
Dag 4
Morgenmeditation, opsamling, fernisering, te-ceremoni, tak for nu 🙂
Programmet er med forbehold for ændringer
Medbring:
– Behageligt tøj, der gerne må blive beskidt
– Varmt tøj til gåture
– Badetøj
Om underviserne:
Gregory Hamilton Miller er født i USA, og det var under sine studier i antropologi i Minnesota, at han blev interesseret i den berømte japanske pottemager Hamada Shoji og flyttede til Mashiko i Japan, hvor han kom i lære hos Hamadas elev Shimaoka Tatsuzo. Her udviklede han sin store kærlighed for japansk keramik. Han er interesseret i slip glazing, raw firing, salt, og wood firing. Gregory har forelæst, udstillet og undervist i mange dele af verden og leder keramik-rejser til Japan i sit bureau Ceramic Adventures Travel. Selv bor han i Nordjylland, hvor han driver Tolne Gjæstgivergaard og keramikværksted sammen med sin kone.
Anna Kristjana Johannsdottír Er født og opvokset i Island, inspireret af de islandske landskaber – bjerge, vulkaner, grønne dale, vandfald, skarpe kanter på sten, fisken og dens finner. Eksotiske mennesker, der maler deres kroppe og smykker sig med koralperler og kobbersmykker er en fascination. Samt dyr som øgler, krokodiller, slanger og drager. Arbejdet er keramik, masker, relieffer, frie former – rakubrændt og højbrændt stentøj med alverdens funktioner og applikationer. Også involveret er malerier med makabre og vidunderlige farvespil med op til flere motiver og tankevækkende koncepter.
Anna er uddannet på kunsthåndværkskolen i Reykjavik med speciale i kunsthistorie og keramik. I 1983 flyttede hun til Danmark og studerede keramik på Designskolen i Kolding.